©  Foto:

Kitekollektivet

Kitekollektivets vision er at skabe et åbent fællesskab, hvor alle niveauer af kitesurfere kan samles på strandene på Sjælland. Hos Kitekollektivet tilbydes der både privat-, gruppe-, og holdundervisning, så man frit har mulighed for at vælge, hvordan man ønsker at komme i gang med den adrenalinfyldte sportsgren i trygge rammer. Målet er at gøre kitesurfing til en holdsport, hvor der udover kurser også afholdes sociale arrangementer løbende. Kitekollektivets instruktører har mange års erfaring med kite og skaber et sikkert og godt miljø, så du trygt kan prøve kræfter med kitesurfing.

Kitekollektivet surfer forskellige steder på Sjælland: Sydvestpynten (Amager), Ved Café Sylten (Amager), Lynæs, Nivå, Farø (Bogø), Sanddobberne og Landerslev. Holdundervisning finder dog fast sted på Amager. For at kitesurfe er man afhængig af en del blæst, der skal derfor være mindst 6 m/s, og vinden skal komme fra en vestlig/sydlig/østlig retning for at et kursus afholdes

For at deltage i Kitekollektivets kurser kræver det ingen forudgående kendskab til kitesurfing, da vores instruktører hjælper dig godt på vej. Det eneste det kræver er, at du medbringer: Badetøj, håndklæde, godt humør samt tøj, der passer til vejrforholdene, da kurset starter på land. Medbring eventuelt lidt snacks, drikke og solcreme. 

Tag et kitesurfing kursus med Kitekollektivet i København