Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948
Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 er lavet af kunstneren Finn Reinbothe, rejst af det danske folk og indviet af Hendes Majestæt Dronning Magrethe II på flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september 2011.
Du finder monumentet på Prinsessens Bastion på Kastellet på Østerbro i København. Det er offentligt tilgængeligt. Monumentet er rejst for de mange danskere, der har været udsendt, er udsendt eller skal udsendes, og så selvfølgelig for dem, der aldrig vendte hjem i live.
En tid – Et sted – Et menneske
Finn Reinbothe monument består af tre rum af granitbeklædte mure med lyssøjler. Det første bærer ordene En tid – Et sted – Et menneske.
Ved siden af står en vågeild i form af en tændt fakkel og inskriptioner med navne på konflikt- og katastrofeområder. Det er for dem, der er udsendt nu.
Navne på de omkomne
Det sidste rum er til minde for de efterladte. Her bærer væggene navneinskriptioner på de omkomne fra 1956 til for blot få måneder siden.
Her finder du navnene på dem, der mistede deres liv i krigszoner som Kosovo, Irak og Afghanistan.
Vær opmærksom på, at dette er et mindesmærke for mange pårørende, og stedet bør besøges med respekt.