©  Foto:

Omar

Omar en er hyggelig, intim og indbydende restaurant på Nørrebro i København

Adressen har tidligere huset den populære café Wascator, som for nyligt lukkede efter 12 år, og er nu klar med restaurant Omar med ambitiøs mad og god vin. Hvis du har lyst til at blive overrasket, så kan du lade kokken vælge din menu - her får du 8 specielt valgte retter til 300 kroner pr. person. Hvis du dog har mere lyst til et lidt mindre måltid, kan du vælge mellem deres retter på a la carte menuen.

Omars fokus er en smule mere ambitiøst end det gamle Wascator. Du kan stadig komme forbi til en uformel frokost og en kop filterkaffe med gratis refill. Der er stadig den samme afslappede hygge-stemning, og du kan sagtens sidde i baren med en håndbajer og nogle lækre snacks dertil. Derimod er maden blevet taget til et højere niveau, og Omar leverer nogle pænt lækre retter med yderligere fokus på god vin og brune cocktails - dem der er lavet på whisky og mørk rom. De kalder det selv et køkken uden regler med en Sydeuropæisk grundstamme inspireret af Sydamerika, Mellemøsten, Asien og det danske køkken. Det hele handler om god smag.