Visit Copenhagen

Sabotøren

Siden 2008 har Sabotøren været et dominerende navn i det Københavnske naturvinslandskab. De forskellige vine er nøje udvalgt og kan endda købes med hjem!

Sabotøren
Natklubber og barer
Foto: Sabotøren

At træde ind på Sabotøren er lidt som at træde ind i en verden, hvor der ikke rigtig gælder nogen regler. De mange farverige plakater, de hundredevis af vinpropper der ligger i net under loftet, de blå klinker på væggene og de mange dimser der er over det hele. Det skaber en stemning man sjældent ser i København og man ved med det samme, at det her sted er noget særligt.

Sabotøren har i over 15 år beskæftiget sig med naturvin og ved derfor mere end de fleste. Du kan derfor altid regne med, at der er styr på sagerne, og at du kan blive guidet i hvilken vin der passer bedst til lige nøjagtig din smag. Det gode ved Sabotøren er, at du altid kan købe flasker med hjem, som du kan nyde alene eller imponere dine venner med.

Flere Københavnere beskriver Sabotøren som stedet de ikke har lyst til at dele med nogen, men alligevel ikke kan modstå at fortælle folk om. Stedet er nemlig en perle, hvor folk søger tilflugt fra den travle verden for at opleve den hyggelige stemning, den gode vin og den gode og kompetente betjening. 

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Fensmarkgade 27

2200 København N

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com