skip_to_main_content

Salon 39

Salon 39 er forrygende cocktails og fristende mad på Frederiksberg.

På "den ydre side" af søerne ligger Salon 39, der efter eget udsagn er Frederiksbergs første cocktailbar.

Her bliver der serveret unikke cocktails såvel som klassikerne, og sammen med et fristende menukort, er det klart, at stedet er populært. 

Bartenderne og tjenerne ved, hvordan en cocktail skal mikses, og hvordan man får gæsten til at føle sig hjemme. Og så laver kokken én af Københavns bedste burgere.

Stemningen på den svagt oplyste Salon 39 er cool men samtidig afslappet og perfekt til en romantisk date såvel som til selskaber, der skal videre ud i byen. Tonerne er primært soul, blues eller jazzede og fuldender oplevelsen.