©  Foto:

Sanders Kitchen og TATA cocktailbar på Hotel Sanders

Restauranten Sanders Kitchen og den tilstødende cocktailbar Tata er et stilstudie i god smag og elegant hotelstemning.

En middag eller en cocktail er en oplagt måde at få en oplevelse af international luksus på et af Københavns mest stilrene luksushoteller. Både logerende gæster og restaurantens og barens gæster, som kommer ind fra gaden, kan sagtens have høje forventninger om uformel hygge kombineret med dansk design, personlig service og en hjemlig følelse på et sted, som man har svært ved at slippe igen.

Bag Det Kongelige Teaters Gamle Scene ligger det femstjernede luksushotel. Alexander Kølpin, som er manden bag Sanders, har en ambition om at få stedet til at føles mere som et hjem end et hotel. Sander's Kitchen serverer økologiske, lokale og hjemmelavede delikatesser for både gæster og besøgende. Et andet højdepunkt er deres morgenmad. Der er intet menukort - du bestiller bare, hvad du har lyst til.