Sankt Annæ Plads

Sankt Annæ Plads er blevet et grønnere byrum, og en del af Københavns kommunes skybrudssikring.

Sankt Annæ Plads er blevet et grønt byrum med plads til leg og rekreation tæt på byens centrum og nogle af de største attraktioner. Dengang pladsen blev anlagt, skabte den forbindelse til den nye bydel Frederiksstaden, og fungerede samtidig som endestation for de første hestesporvogne, der kørte hele vejen til Frederiksberg runddel. Pladsen i sig selv var en tidligere kanal, der blev fyldt op – og nu kan den atter ”fyldes med vand”.

Som et led i Københavns Kommunes klimaplan er der anlagt regnvandsledninger langs hele pladsen. Disse skal aflaste pladsen ved store skybrud, og sikre at vande løber mod havnen i stedet for at skade de omkringliggende bygningers facader. Selve pladsen er sænket en smule, så også den kan opsamle vand. Lignende tiltag er gjort i Kvæsthusgade og Nyhavn øst, således at vandet samler sig i et å-løb og render ud i Nyhavn.

I forbindelse med anlægningen af de underjordiske parkeringspladser ved Kvæsthusprojektet, blev der nedlagt parkering, og derved frigivet plads, på Sankt Annæ Plads. Denne er nu udnyttet med ekstra bredde fortove og grønne områder, samt en smallere kørebane med indlagt vejbump. På den vis ønsker man at sikre, at området kun oplever langsom trafik, og primært bliver brugt af gående og cykler. Pladsen har tilmed fået områder med siddepladser, petanque og legeplads, og de ekstra brede fortove er ideelle til traktørsteders udendørsservering.

Alt i alt har Sankt Annæ plads fået en overhaling, der har taget hensyn til både foranderligt klima og det stadigt voksende byliv området er præget af. Her er tænkt i bæredygtige løsninger og langtidssikring af historiske bygninger, og samtidig gjort plads til rekreation og leg for både lokale og turister.