©  Foto:

Soundtrack Café

Soundtrack Café på Nørrebro i København serverer kaffe med hjerte, søde ansatte og rummelige gæster.

Soundtrack Café finder du på smukke Balders Plads på ydre Nørrebro - en fin parisisk plads med legeplads lige overfor. Kaffebaren er kendt for sin meget hjemlige atmosfære, nærværende og søde baristaer og et klientel, der favner bredt.

Kaffebaren, der er hjemsted for mange kreative sjæle, musikere og kunstnere, serverer en af Københavns bedste hjemmelavede cheesecakes samt en række lette frokostretter og brunch.

Vinylreolen består af håndplukkede albums, der kan klare at blive spillet i deres helhed. Det robuste musikvalg understreger ligesom maden og kaffen den personlige stil og forklarer de mange stamgæster, der tanker kaffe og kærlighed hver dag.

Om Sommeren arrangerer kaffebaren en række sommermarkeder og en af de mest besøgte jazzscener under Copenhagen Jazz Festival.