Grøn oplevelse
©  Foto:

Zleep Hotel Lyngby

Langs Helsingørmotorvejen kun 1,5 kilometer fra Lyngby Storcenter og centrum finder du Zleep Hotel Lyngby. Hotellet har 112 værelser og store, flotte fællesområder. Designet er skandinavisk, og kvaliteten er høj.

Er du på udkig efter værelser med eget køkken, kan du på hotellet booke en hotellejlighed – et såkaldt Zleep Living-værelse. Værelset er 50% større end almindelige hotelværelser og rummer desuden et lille køkken. Uanset hvilke ærinder du har i byen, er du på Zleep Hotel Lyngby garanteret værelsestyper velegnede til både længerevarende og korte ophold.

På hotellet får du gratis parkering, WiFi og mulighed for tilkøb af morgenmadsbuffet med 30-60% økologiske produkter. Bliver du tørstig, finder du i baren et udvalg af både kolde og varme drikkevarer. Fra Lyngby Station kan du nemt hoppe på S-toget, der på bare 20 minutter tager dig til indre København.