Zoner
København og resten af Hovedstadsregionen er inddelt i zoner, som afgør hvad din rejse koster. Forstå systemet her.
Hovedstadsområdet er opdelt i forskellige zoner. Det farvede zonekort angiver prisen for din rejse, og zonesystemet gælder for alle busser, toge og metroen.
Vi ved, det kan være lidt svært at gennemskue, hvordan zonesystemet virker, og hvor meget du skal betale for en billet. Ind i mellem bliver selv københavnere forvirrede.
Zonekortet
Zonekortet ovenfor finder du på Din Offentlige Transports hjemmeside. Zonerne er delt ved de hvide linjer, og navnene med sort er navnene på stationerne i hver zone. De farvede områder på kortet kaldes zoneringene.
Det centrale København er zone 1, og lufthavnen er i zone 4. Zonenumrene bliver højere, jo længere væk du kommer fra centrum.
Beregning af pris for din rejse
Kort fortalt bestemmer den dyreste zonering prisen på din rejse.
Du betaler for det antal zoneringe, du kører gennem på din rejse. Dette inkluderer den zone, du startede i. Dog skal du altid betale for minimum 2 zoner.
På zonekortet kan du se det antal zoneringe, du kører i gennem.
Et lille tip
Du skal ikke lade dig forvirre af de 95 forskellige zonenumre. Med mindre du skal have et månedskort, har du ikke behov for at tænke på mere end de 9 farvede zoneringe, eftersom det er dem, der bestemmer prisen for din rejse.
Har du ikke planer om at forlade det centrale København, vil du sandsynligvis ikke få brug for en billet med mere end 2 zoner. Vær dog opmærksom på at en tur til eller fra lufthavnen kræver en billet med 3 zoner.
Copenhagen Card
Med et Copenhagen Card i hånden skal du ikke bekymre dig om zoner og billetpriser, da du får ubegrænset offentlig transport med tog, bus, metro og havnebus i hele hovedstadsområdet. Derudover får du fri adgang til over 80 attraktioner og museer samt rabat på samtlige restauranter og seværdigheder.