Nationalmuseet

På Nationalmuseet i København kan du følge hele Danmarks historie fra istidens rensdyrjægere, over vikingetiden, kristendommens indførelse og enevælden til nutidens samfund.

Nationalmuseet har til huse i Prinsens Palæ, der blev bygget i 1743-44. En suite af elegante sale står stadig næsten som dengang, prinser og prinsesser havde deres gang i dem med paneler, stuk, lysekroner og møbler.

Permanente udstillinger

Udstillingen Danmarks Oldtid rummer blandt andet Solvognen, Egtvedpigen, det store sølvkar fra Gundestrup og vikingernes skatte. Se også de velbevarede rester af Huldremosekvinden, der kom drabeligt af dage omkring år 100.

Nationalmuseet har også verdens største samling af genstande fra Grønland, så som sælskindsdragter, magiske amuletter og slanke kajakker.

Nationalmuseet rummer en af verdens største etnografiske samlinger, en antiksamling, et legetøjsmuseum, en mønt- og medaljesamling og Klunkehjemmet fra 1890.

Børnenes Museum og guidede ture

Børnenes Museum er et kapitel for sig, hvor familiens yngste kan komme tæt på forskellige tidsaldre og kulturer. Sid på skolebænken i en skolestue fra oldemors tid, tag på fantasirejse i vikingeskibet, rør i gryderne i middelalderborgens køkken eller mærk på stofferne i butikken fra Pakistan.

Tag en af museets gå-selv-guider, og oplev museet på kun 60 minutter. Du kan vælge imellem Danmarkshistorien, Familietur og Jorden rundt. I

Restaurant SMÖR er et besøg værd

Udover en café og museumsbutik, finder du på Nationalmuseet også den glimrende Restaurant SMÖR. Restauranten serverer en spændende menu med inspiration fra det danske køkken og med masser af lækre, lokale ingredienser. Du kan fx få nyfortolkninger af smørrebrød eller prøve "Nationalmuseets Kæmpe Store Kagebord" med et overflødighedshorn af kager og søde sager. Du skal ikke betale indgang for at besøge restauranten, caféen eller butikken. 

 

 

Åbningstider / Tidspunkter

01/01/2018 - 21/12/2018 Tirsdag - Søndag 10:00 - 17:00

Pris

Copenhagen Card

Gratis

Voksen

95.00 DKK

Barn (0-17)

Gratis

barn plus voksen

80.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Ny Vestergade 10
1471 København K

Telefon

+45 3313 4411

Fakta

  • Faciliteter

    • Medbragt mad er tilladt
    • Museumsbutik/Kiosk
  • Klassifikation

    • God adgang
    • Johanneskors
  • Rabatter

    • Copenhagen Card - gratis
  • Samlingernes emne

    • Middelalder
    • Vikingetid
    • Kulturhistorie
  • Type

    • Historisk museum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.575249999
Latitude : 55.6743223