VisitCopenhagen

På dannelsesrejse? Her kan du dykke ned i Danmarkshistorien

Hele Danmarks hovedstad er et naturligt omdrejningspunkt for meget af den historie, der gør os til danskere. På Nationalmuseet, kongefamiliens slotte, de store kunstmuseer m.m. kan du få store oplevelser og dannelse med hjem fra ferien, og samtidig lære nyt om dig selv og din historie.

Liste
Kort

Lær om byens historie på det spritnye Københavns Museum

Hvilken by er København, og hvem er københavnerne? Hvis det er noget, der interesserer dig, vil et besøg på Københavns Museum være en god idé. På blot en halv time vil du blive introduceret til alle de vigtigste steder og begivenheder i hovedstadens historie. Fra vikingernes handel og håndværk, gennem byggeriets boom og pest, brande og bombninger, til den frie by Christiania som den ser ud i dag. Læs mere her.

Besøg den kongelige familie på Amalienborg

Et besøg på Amalienborg er et must for alle med interesse i vores royale historie og de kongeliges liv, som i dag stadig leves i paladset. Det er muligt at få adgang til to af de fire palæer der udgør Amalienborg. I de to palæer kan du snuse til kongehusets historie, og fra den smukke slotsplads kan du hver dag se Livgardens vagtskifte hver dag kl. 12.00. Læs mere her.

Christiansborg Palace in Copenhagen

Kig indenfor i magtens højborg på Christiansborg Slot

I 800 år er magten i Danmark blevet udøvet fra Slotsholmen, hvor Christiansborg Slot ligger. Dette står stadig på, og der bliver dagligt skrevet historie på slottet, som er delt I to. Den ene del af slottet bruges af Dronningen til gallamiddage, og er åbent for besøgende. Den anden del af slottet rummer Folketinget, Højesteret og Statsministeriet. Læs mere om hvad du kan opleve her.

Se tilbage i tiden fra toppen af Rundetaarn

Helt tilbage fra 1642 har Rundetaarn været et varemærke for København. I dag er tårnet Europas ældste fungerende observatorium, og fungerer samtidig eminent som udsigtsplatform. Fra toppen af Rundetaarn får du nemlig serveret den bedste udsigt over Københavns latinerkvarter. Læs mere om at besøge Rundetaarn her.

Nyboder | Daniel Rasmussen

Besøg flådens gamle byhuse

De særprægede orange rækkehuse, der også er kendt som Nyboder, blev bygget, da Christian IV besluttede sig for at give tag over hovedet til flådens folk. Efter bydelen kom til, fik den med det samme særstatus med egne skoler, hospital og politi. De gamle huse udgør i dag et helt unikt kvarter i København, da det er usædvanligt, at almindelige menneskers huse får lov til at stå så længe. Det er gratis at besøge Nyboder, og du kan læse mere om de unikke huse her.