©  Foto:

Hanne Bertelsen Keramik

Kunsthåndværker Hanne Bertelsen arbejder med unika og mindre serie af brugskeramik i porcelæn og stentøj. Du finder hendes butik i indre København.

Hanne Bertelsen er uddannet på Skolen for Brugskunst (nu Danmarks Design Skole) i 1991 og bevæger sig i spændingsfeltet, hvor håndværk og kunst er hinandens forudsætning.

Hanne er dybt optaget af materialerne og fascineret af, hvad man kan få ud af ler, sand og glasur, når det har været igennem først tanken, så hænderne og til sidst det værste og bedste: ovnen.

Kom og se materialerne og lerets eget fingeraftryk i hendes ellers meget styrede arbejde med form og glasur.