Grøn oplevelse
©  Foto:

Hotel SKT. Annæ

Det smukke Hotel Skt. Annæ er et nyrenoveret firestjernet boutique hotel nær Nyhavn.

Det ny-renoverede Hotel SKT. Annæ er et moderne boutique hotel med en historisk charme og sjæl. Hotellet ligger placeret i hjertet af København på smukke Sankt Annæ Plads, få skridt fra Amalienborg og Skuespilhuset. Hotellets indretningen er inspireret af den berømte danske maler Vilhelm Hammershøi som havde en særlig tilknytning til København. Netop denne stærke tilknytning til København er brugt i indretningen af hotellet i samspil med moderne dansk design. Alle designdetaljer er specielt udvalgt til at genskabe en oplevelse af København indefra hotellet. Hotellet har to atriumgårde som man har bevaret for at kunne give gæster en oplevelse af de stemningsfyldte københavnske baggårde.

I den ene af hotellets atriumgårde kan gæster og besøgende nyde hotellets morgenmads buffet. Morgenmadsbuffeten er certificeret 30-50% økologisk og fokuserer på nordiske råvarer af høj kvalitet. Hvis man ønsker at prøve hotellet morgenmad, kan man købe en voucher i hotellets reception. 

Hotellet ligger i gåafstand fra metrostationen Kongens Nytorv, og herfra kan gæster komme til Københavns lufthavn på 15 minutter.