
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup
Københavns Lufthavn, Kastrup, ligger kun otte kilometer fra Københavns centrum. Med 60.000 dagelige passagerer er det Nordens største lufthavn.
Der er tre terminaler i lufthavnen. Terminal 1 er forbeholdt flyvninger inden for Danmark. Terminal 2 og 3 er for internationale flyvninger samt flyvninger til Færøerne og Grønland.
Alle terminaler er forbundet med hinanden, og alle internationale ankomster sker i Terminal 3. I området mellem Terminal 2 og 3 finder du bagageopbevaring og toldvæsen, hvis du skal have et stempel for momsrefusion.
Transport til og fra lufthavnen
Der er tog mellem centrum og lufthavnen hvert 10. minut i dagtimerne, herefter hvert 20. minut indtil midnat og en gang i timen herefter. Turen tager 15 minutter og koster DKK 38
Togene kører til Terminal 3.
Metro
Der er metro-forbindelse mellem lufthavnen og city. Skal du til Kongens Nytorv, Nørreport eller Frederiksberg/Vanløse, er det bedst at tage metroen, som kører hele tiden. Vær opmærksom på, at der er tre zoner mellem lufthavnen og centrum.
Taxa og bus
Fra centrum koster en taxa mellem DKK 250 og 350 og tager mellem 20 og 30 minutter.
Bussen koster det samme som toget, men tager noget længere tid. Bus 5A forbinder Lufthavnen med Københavns Hovedbanegård.
Busterminal i lufthavnen
Abildskou Bus 888 kører fra Jylland til København med stop i Aalborg, Århus, Silkeborg, Randers, Skive, Viborg og Hobro. Bussen stopper også i Holbæk og Roskilde.
I København stopper den på Valby Station og ved Terminal 2 i Københavns Lufthavn.
Greyhound-bus 999 kører mellem Malmø og København og stopper i Københavns Lufthavn ved Terminal 3 og i indre by.
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup