©  Foto:

La Tre Street Kitchen

La Tre Street Kitchen er en lille, hyggelig, vietnamesisk restaurant, beliggende på Studiestræde, midt i hjertet af København.

På La Tre kan du forkæle dine smagssanser med lækre og friske, vietnamesiske retter, der bliver tilberedt direkte foran dig i det åbne køkken. La Tre Street Kitchen føres af to dygtige kokke, der hver især har mange års international, gastronomisk erfaring, heriblandt også fra et par forskellige Michelin restauranter.  

La Tre tilbyder en dynamisk og innovativ menu, der uden at miste respekten for traditionerne, fokuserer på at udnytte de lokale sæsonvarer. La Tre laver en særdeles velsmagende Báhn Mì, som er en vietnamesisk slags sandwich på sprød baguette med for eksempel honningmarineret kylling, sprøde græskarkerner, syltede gulerødder, frisk koriander og kinaradiser. Hvis det er den store sult, som skal stilles, så byder menuen desuden på delikate nudelsalater, langtidskogte supper og aromatiske karryretter. Tørsten kan slukkes med hjemmefermenteret Kombucha.