skip_to_main_content

Nytorv

Nytorv adskilles fra Gammeltorv af Strøget. Det blev anlagt i 1606 og er således kun nyt i forhold til Gammeltorv.

Her stod byens skafot, kagstrygningspælen og halsjernsstolpen, hvor datidens syndere blev udstillet til spot og spe. Både Gammeltorv og Nytorv blev totalt ødelagt af den store brand i 1795. På tomterne byggedes bl.a. Domhuset.

På Gammeltorv ses Danmarks eneste bevarede gadebrønd fra Renæssancen: Caritas Fontænen, opstillet under Christian IV. Herfra springer 'guldæbler' på officielle festdage i Hovedstaden.