
Topicàl
Topicàl er det nyeste tiltag i Københavns italienske madbevægelse, drevet af unge, kreative kokke, der eksperimenterer med en af de mest elskede madtraditioner.
I lokalerne der tidligere husede Michelin-stjernede Relæ, byder den italienske Topicàl nu på en unik madoplevelse inspireret af de sydeuropæiske smagskombinationer. Den napoli-italienske kok Davide Laudato er ikke et nyt ansigt på den københavnske gastronomiske scene, og hans CV omfatter Relæ, Spisehuset, Bæst og Mirabelle. Nu har han kastet sig ud i et ”nyt” italiensk eventyr, hvor menuen er inspireret af enkelheden i egnsretter fra hans hjemby. Davide laver innovative fortolkninger af retter med stor respekt for traditionen bag dem uden at gå på kompromis med smagsstrukturen.
Smagene er være middelhavsagtige med et moderne twist. Hver ret er lavet med friske ingredienser og til tider uventede smagskombinationer; lige fra velkomstsnack til håndlavet pasta og hjemmelavet Limoncello med Limone Pane af højeste kvalitet fra Amalfi.
Topicàl har fokus på gode lokale råvarer, og derfor er 80% af ingredienserne fra Danmark. De fleste er sæsonbestemte, lokale råvarer fra nærliggende gårde og frisk landet fisk og skaldyr fra de danske kyster. Kun 20% af ingredienserne er importeret fra udlandet, og det inkluderer nogle af verdens bedste citroner - Limone Pane fra Amalfi, som bruges til deres hjemmelavede limoncello.
Topicàl tilbyder generøse portioner med en afslappet gourmettilgang med 3 hovedingredienser pr. ret på italiensk vis, og i et prisniveau hvor alle kan være med.