Guldsmeden Manon Les Suites

Foto: Céline Au detour
Overnatning
Hoteller
Adresse

Gyldenløvesgade 19

1600 København V

Hos Guldsmedens 5-stjernede Manon Les Suites er det som at træde ind i et lille stykke af Bali i hjertet af København.

Lige bag ved søerne ligger Manon Les Suites på den travle HC Andersens Boulevard. Hotellet har 5 stjerner og 87 suiter, der alle omkranser den flotte atriumgård med den eksotiske pool på stueetagen. Med hængende planter, lamper, Balinesiske penjor pæle og palmer uanset hvor øjet falder, er det som at blive sendt sydpå at bo på Manon Les Suites.

Det eksklusive hotel er en del af Guldsmedens hoteller, som alle er miljømæssigt bæredygtige og økologisk certificerede af højeste rang. De har flere hoteller i Danmark såvel som på Bali og i Reykjavik, der alle bryster sig af at være moderne, afslappende og personlige.

Manon Les Suites oser luksuriøs boheme, og foruden det lækre pool-område, er den økologiske restaurant og bar med tilhørende rooftop terrasse et stort trækplaster. Taget af Manon Les Suites har desuden også et spaområde, og der selvfølgelig også et tilknyttet fitnesscenter i stueetagen, hvor både lokale og gæster fra hotellet kan træne løs, inden de rammer poolen.

Adresse

Gyldenløvesgade 19

1600 København V

Facilities

Green Key

★★★★★

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Wonderful Copenhagen