©  Foto:

Lucia-optog i kajak

Oplev det hyggelige og folkekære luciaoptog i Københavns kanaler enten som sejler eller tilskuer. 

Hvert år den 13. december kan du opleve en folkekær tradition – nemlig luciaoptog i fint pyntede kajakker på Københavns kanaler. Det alternative luciaoptog har foregået hvert år siden 2006, hvor kun tolv kajakker deltog i optoget, og er i dag vokset til mere end 500 pyntede og glitrende kajakker med syngende sejlere. Optoget bliver ledt gennem ruten af en kanalrundfartsbåd, hvor live koret Tritonus synger med på fællessangen. Stemningen fuldendes af de tusindvis af tilskuere, der stimler sammen langs havnefronten og stemmer i på luciasangen.

Programmet for lørdag den 13. december 2025 byder på følgende:

10:00 - Opvarmning til Lucia i Kayak med brunch og morgenmad på Kayak Bar
12:00 - Kayak Bar serverer varme retter, gløgg og æbleskiver
15:00 - Klargøring og dekoration af kajakker
16:45 - Koret Tritonus synger fra Strommabåden ved Kayak Bar
17:00 - Afgang fra Kayak Bar og Kayak Republic
17:15 - Sang ved Nyhavn
17:45 - Sang ved BLOX
18:10 - Sang ved Gl. Strand/Højbro Plads
18:45 - Sang og afslutning ved Kayak Bar
19.00 - Gløgg, æbleskiver og middag på Kayak Bar (bouillabaisse og vegetarsuppe)
19.00 - DJ og dans på Kayak Bar helt til midnat
01:00 - Tak for at deltage i Københavns mest fortryllende juletradition

Vær opmærksom på, at brunch og middag skal bookes via Kayak Bars hjemmeside.  

Hvis du vil deltage i optoget i kajak, kan man deltage i sin egen. Det er desværre ikke muligt at leje en kajak, da alle kajakker allerede er booket.

Du kan læse meget mere om luciaparaden på Kayak Republic’s hjemmeside.