©  Foto:

Seaside Toldboden

Seaside Toldboden står klar med et helt nyt koncept, hvor de tager dig med på en gastronomisk jordomrejse.

Seaside Toldboden ligger i den charmerende gamle toldbodsbygning ved Nordre Toldbod. Det er lige i hjertet af København ved første parket til havnen. Her bydes du velkommen til frokost med havneudsigt, hyggelig brunch, lækre middage og store, flotte selskaber i maritime omgivelser.

Seaside er et gastrohus med syv selvstændige køkkener. Her kan du opleve autentiske retter fra forskellige verdenshjørner. Menuen spænder over flere kontinenter og hylder nogle af de mest smagfulde køkkener på kloden. Mulighederne er mange, og menuen skifter i takt med sæsonerne. Her er oplevelser til både de kræsne og de eventyrlystne ganer og til den lille og store sult.

Fra Seaside er der udsigt til Refshaleøen og Operaen. I baghaven finder du Kastellet og den lille havfrue. Fra de store vinduer kan du følge havnens pulserende liv – og i sommerhalvåret kan udsigten nydes fra den overdækkede terrasse eller fra en solstol på kajen. Området omkring Seaside emmer derfor af historie og maritim aktivitet.