Se byen fra oven på Københavns rooftop barer
Man skulle ikke tro, at rooftop barer og restauranter var noget særligt i en relativt lille by som København. Men selv om vores bygninger sjældent er over 6 etager, har vi faktisk nogle ret fantastiske tagterrasser, hvor du kan få en god udsigt over byen og ofte nyde lækre drikkevarer.

ØsterGro
Spis middag blandt kålhoveder og salat på Gro Spiseri, Danmarks første tagfarm. Du kan umuligt vide, hvad du skal forvente, når du går op ad den snoede trappe udenfor, hvad der ligner en helt almindelig bygning på Østerbro. På toppen af dette tidligere bilauktionshus finder du Danmarks første tagfarm, ØsterGRO.

Glyptoteket rooftop
På toppen af et af de mest populære museer i København finder du en fantastisk tagterrasse. Glyptotekets tagterrasse ligger oven på museet og tilbyder mad og drikke i sommermånederne.

Hotel Danmark rooftop
Med 89 deluxeværelser og suiter, en intim lobbybar, en hyggelig urban vingård, en gårdhave og en tagterrasse med enestående udsigt over byen tilbyder Hotel Danmark en unik gæsteoplevelse.

Manon Les Suites Rooftop
Manon Les Suites emmer af luksuriøs boheme, og ud over det fantastiske poolområde er den økologiske restaurant og bar med tilhørende tagterrasse et stort trækplaster. Taget på Manon Les Suites har også et kombineret indendørs og udendørs spaområde samt naturligvis et fitnessrum i stueetagen, hvor både lokale og gæster kan få pulsen op, før de hopper i poolen.

Filmtaget
På toppen af København findes Filmtaget som er en open air biograf, der viser både nye og gamle film.

Hotel Sanders Rooftop
Hotel Sanders’ tagterrasse er et sted, hvor du kan slappe af og nyde et stille øjeblik med en kop kaffe, te eller et glas vin. Du kan også prøve deres snackmenu og bare nyde den rolige atmosfære over byens travle gader.

Sticks'n'Sushi Tivoli Hotel
Højt over København på Tivoli Hotel, på 12. etage, tilbyder Sticks’n’Sushi en panoramisk udsigt over byen, hvor japansk håndværk møder dansk enkelhed. En terrasse, cocktails og de perfekte rammer for gode stunder med familie og venner, fejring og eksklusive sammenkomster. Inde i restauranten er der plads til 115 gæster og yderligere 65 på terrassen.

Grand Joanne rooftop
På toppen af Grand Joanne finder du deres rooftopbar, som er åben for alle – ikke kun gæster. Elevatoren i lobbyen tager dig op i højderne, hvor du har en flot udsigt over Vesterbro og Indre By.

Level Six Rooftop Bar & Terrace
Kvalitetscocktails lige ved Nørreport med panoramaudsigt over københavn



