Fang foråret i København

Foto: Martin Heiberg

Følelsen af at alt springer ud. Det hele vågner op. Caféstolene bliver kastet ud på fortovene, nætterne bliver lysere og indenfor bliver til udenfor. Forår i København er grønt, gult, lyserødt og fyldt med energi.

Det er lidt som om, at gaderne bliver bredere og byen større, når foråret indtræffer i København. Havnekanten bliver fyldt med dinglende fødder og bådene begynder så småt at indfinde sig blandt badende byboer, der kaster sig i vandet, selvom det måske ikke er helt sommervarmt endnu. Men byen summer, og folk skal ud.

De skal ud i parkerne og ligge i skyggen og sidde i solen. Alle hjørner og kanter af de brostensbelagte stræder bliver til borde, bænke og hæng-ud steder. Tacos bliver til take-away og tallerkenerne begynder at flyde med asparges, friske havdyr og knasende forårssmage. Det hele flagrer lidt mere, når foråret kommer. Og vi elsker det.

Tjek de forskellige nabolag ud!

Det er ude i de små gader, på hjørnerne og de hemmelige lokale steder at tingene sker. Foråret er det perfekte tidspunkt til at gå på opdagelse i alle Københavns fedeste bydele. Find dem her: