København kører på kaffe. Spredt ud over byen ligger nogle af de allerbedste bryggerier i verden, som serverer førsteklasses specialkaffe til københavnerne. Kaffebarer er stedet, hvor du kan møde dine venner, arbejde uden for kontoret, nyde den gode stemning og kaffe i topklasse.
Tag en god bog med og besøg de mange caféer rundt omkring i København, hvor du både kan spise og drikke. At gå på café er en fantastisk måde at slappe af alene eller få catchet op med venner over en kop kaffe.
Du kan sagtens få dækket dine behov for morgenmad, friskbagt brød, morgenkaffe osv., uanset om du er tidligt ude af fjerene eller tager den helt med ro. Disse caféer er nogle af Københavns bedste til morgenmad og brunch, og der er noget for enhver smag.
De seneste år har budt på først en burgerkrig og siden en tilsvarende kamp om titlen som Københavns croissantkonge. Mange nye bagerier er åbnet og har højnet standarden, så surdejskrummer, sprøde skorper og himmelske søde sager i dag er hverdagskost i København.
Nørrebro bugner med spisesteder, hvor du kan stille din sult: Til morgenmad, frokost, aftensmad, kaffe og hvad der ellers måtte være. Vi har udvalgt nogle af de bedste steder, der dækker lidt af hvert.