Visit Copenhagen

Nye nordiske restauranter

Det nye nordiske køkken har vundet international anerkendelse over hele verden. Det nye nordiske køkken er kendetegnet ved sin unikke nordiske identitet blandt verdens største køkkener og ved sin forpligtelse til økologiske og lokale råvarer.

Höst
© VisitCopenhagenFoto: Chris Tonnesen

Hvis du havde besøgt København i begyndelsen af 2000’erne, ville du ikke være stødt på noget, der hed ”ny nordisk mad”. Og selvom du stadig i dag kan få en god gammeldags flæskesteg med sprød svær og persillesovs på en restaurant i København, er det den nye nordiske bølge, der for alvor har sat sit præg på byens madscene. Faktisk ikke kun i København eller i Norden for den sags skyld. Ny nordisk mad har efterladt et tydeligt aftryk på restauranter helt fra New York til Sydney. Det er i høj grad den bevægelse, der har placeret København solidt på det globale gastronomiske landkort.

Men hvad dækker begrebet egentlig over? Historien begynder i 2004, hvor den danske gastronomiske iværksætter Claus Meyer samlede 12 visionære kokke fra Danmark, Sverige, Norge, Island, Grønland, Færøerne og Finland. Danmark var repræsenteret af Erwin Lauterbach, manden bag den traditionsrige restaurant Lumskebugten, samt René Redzepi fra den siden verdensberømte restaurant Noma. Sammen skabte og underskrev de det såkaldte Manifest for Ny Nordisk Mad - et ti-punkts manifest om renhed, sæson, etik, sundhed og kvalitet, som skulle danne grundlag for deres tilgang til mad. Kort fortalt handler det nye nordiske køkken om at lave ren, frisk og enkel mad, der samtidig er dybt innovativ.

I årene efter blev manifestet taget til sig af langt flere end de 12 oprindelige kokke, og det banede vejen for, at ny nordisk mad kunne vokse og udvikle sig til en af de mest indflydelsesrige madkulturer i verden.

Nordic Michelin-starred restaurant Kadeau
© KadeauFoto: Marie Louise Munkegaard

Kadeau

Den trestjernede Michelin-restaurant Kadeau er et lille stykke Bornholm midt i København.
Læs mereLæs mere "Kadeau"
The seafood menu at Restaurant noma
Foto: Ditte Isager

noma

noma - historien om restauranten, der satte Danmark på det gastronomiske verdenskort og skabte en madrevolution i København.
Læs mereLæs mere "noma"
Höst
Foto: Höst

Höst

Höst serverer nordisk mad til fordelagtige priser. Höst er en af Cofoco-restauranterne og ligger i lokaler fordelt på stue- og kælderetage i Nansensgadekvarteret tæt på Søerne i København.
Læs mereLæs mere "Höst"
Radio
Foto: Anders Schønnemann

Radio

Entreprenante Claus Meyer har sammen med to andre kokke åbnet restaurant Radio på Vesterbro, som ligger tæt på Søerne og over for det smukke gamle radiohus. Her kan du få økologisk og nordisk mad.
Læs mereLæs mere "Radio"
Uformel
Foto: Marie Louise Munkegaard

Uformel

Uformel ligger i centrum af København og byder på en pick'n'choose menu med overkommelige priser.
Læs mereLæs mere "Uformel"
Restaurant AOC
Foto: Søren Gammelmark

Restaurant AOC

Hos A-O-C er menuerne baseret på den sensoriske oplevelse af synsindtryk, farve, duft, lyd og den rene smag. Guide Michelin Nordic Cities har tildelt A-O-C to Michelin-stjerner.
Læs mereLæs mere "Restaurant AOC"
Geranium
© Wonderful CopenhagenFoto: Claes Bech-Poulsen

Geranium

Geranium i København er en af tre restauranter i Danmark med tre stjerner i Guide Michelin Nordic Cities.
Læs mereLæs mere "Geranium"
Selma
© MikkellerFoto: Pr Photo

Selma

Restaurant Selma er en stærk konkurrent i kapløbet om Københavns bedste smørrebrød.
Læs mereLæs mere "Selma"
Barr
© Barr | Jesper Rais PhotographyFoto: Jesper Rais Photography

Barr

Mød Barr, den nye beboer i nomas gamle lokaler.
Læs mereLæs mere "Barr"
Vækst
Foto: Cofoco

Vækst

Vækst ligger i Sankt Peders Stræde midt i Københavns Latinerkvarter og har grøntsager i centrum. Her mødes nordiske grøntsager med et frodigt drivhus og stemningen af en dansk sommeraften.
Læs mereLæs mere "Vækst"
No. 2
Foto: Signe Roderik

No. 2

No. 2 er lillebror til gourmestrestauranten AOC og byder på overvejende nordisk mad i afslappet og uhøjtidelig atmosfære.
Læs mereLæs mere "No. 2"
Lumskebugten
© Wonderful CopenhagenFoto: Mellanie Gandø

Lumskebugten

Oplev et sted, hvor historisk charme og moderne gastronomi mødes i hjertet af København. På Lumskebugten er gode råvarer, smag og håndværk i højsædet.
Læs mereLæs mere "Lumskebugten"

Nyt Nordisk Køkkens målsætninger er:

  1. At udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region.
  2. At afspejle de skiftende årstider i sine måltider.
  3. At bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande.
  4. At forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære.
  5. At fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede kendskabet til kulturerne bag dem.
  6. At have fokus på dyrevelfærd samt produktion i havet og i de dyrkede og vilde landskaber.
  7. At udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer.
  8. At forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra.
  9. At kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet.
  10. At invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fællesprojekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden.