Alle storbyture kræver en kaffepause. I København er du heldig, hvis du gerne vil kombinere dit lille hvil med kaffe i verdensklasse, hygge og lækkert bagværk.
Vi danskere er nogle af verdens mest kaffedrikkende folkefærd, og lige som med al anden mad og drikke er København også fyldt med ambitiøse kaffesteder. Her er et stærkt udvalg.
Her kan du udover god kaffe også få en lækker frokost eller lidt sødt, hvis blodsukkeret er lavt. Og endda kombinere det med kunst og kultur på nogle af de virkelig gode caféer, som holder til på nogle af Københavns museer.