Top 10 hyggelige caféer i København
Tag en god bog med og besøg de mange caféer rundt omkring i København, hvor du både kan spise og drikke. At gå på café er en fantastisk måde at slappe af alene eller få catchet op med venner over en kop kaffe.

Foto: Marie Sattrup

Foto: Sebastian Himmelstrup© Wonderful Copenhagen
Darcy's Kaffe
På hjørnet af Rantzausgade ligger en af byens bedste og hyggeligste kaffebarer. Darcy’s Kaffe henter bønner hjem fra de bedste risterier i verden og serverer dem med gode vibes og mesterligt bagværk.

Foto: Pr Photo© Café Dyrehaven
Café Dyrehaven
Café Dyrehaven ligger på Vesterbro, og er en af områdets populære fortovscaféer. Indenfor er den gamle værtshusstemning bevaret med en blanding af det moderne og det ungdommelige. Siddepladserne udenfor summer af liv, så snart solens stråler rammer.

Foto: Ty Stange
Granola
Granolas flotte skilt på Værnedamsvej viser vej ind til det stemningsfulde lille baghus, hvor kaffebaren holder til.

Foto: Martin Heiberg
Next Door Cafe
Det er ikke uden grund, at Next Door Café er et af Københavns mest velbesøgte kaffebarer og elsket af beboerne i omådet omkring Pisserenden.

Foto: Astrid Maria Rasmussen
Rist Kaffebar
Rist Kaffebar ligger på hyggelige Værnedamsvej på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro.

Foto: Nadia Maria Hedeman
Parterre
Parterre er en lille kældercafé og kaffebar på Christianshavn i København. Den åbnede i sommeren 2014 og er hurtigt blevet en af byens hemmelige kaffeperler.

Foto: Marc Skafte-Vaabengaard© Heimdalsgade 22
Heimdalsgade 22
Midt på Nørrebro finder du den lille skjulte perle, Heimdalsgade 22. En hyggelig og hip lille café hvor der serveres velbrygget kaffe, brunchlækkerier og bagværk.

Foto: Mellanie Gandø© Wonderful Copenhagen
Ø.12
Ø12 er en lille perle af en cafe på Østerbro. Her finder du god og smilende service, kaffe af den højeste kvalitet og et menukort, der gør det svært at vælge, hvad det præcist er, du skal sætte tænderne i.

Foto: Daniel Rasmussen© Arrebo Nørrebro
Café Arrebo
I hjertet af Nørrebro og beliggende lige ud til Superkilen ligger den lille kaffebar, Arrebo. Den hyggelige hjørnecafé serverer kaffe i topklasse brygget på bønner fra det fynske risteri, Holy Bean.





